Jeg er Charlotte, en frihedselskende og modig individualist.
Jeg kalder min blog linedanserinden, fordi jeg har en forkærlighed for at tilrettelægge mit liv således at jeg er nødt til at skærpe opmærksomheden, nærværet, koncentrationen og fremadrettetheden i mit liv. I perioder ret udmattende, men i det store og hele er det sådan jeg ønsker det skal være.
Og altid er jeg splittet mellem alvoren i at være på linen og så en indædt modvilje mod at blive for alvorlig.

Det eneste man kan sige med sikkerhed om Charlotte er, at hun er uafsluttet – ubestemt frihed. Ligesom alle andre mennesker. Så længe jeg lever, så længe vil jeg øve sig i at gå på line og udfordre mig selv på nye måder. Mit ønske er at lære nyt, at opleve nyt, at møde nye mennesker og at komme frem til at udnytte hver lille situation til at blive bedre til dansen på linen.
Kommentarer modtages og besvares med glæde!
Kærlig hilsen
Charlotte
